Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
slavifk adlydes; medens Krig og Jagt an-
saan som de eneste Sysler, der passede
sig for dem at beskjæftige sig med. Litera-
turen derimod ansaaes som en præstelig
Videnskab, vedkommende alene dem, der
forstode sig paa det Hemmelige ved ,,vor
hellige Guds Moders og Korsets Tro,« og
hvis Aflad var et Pas til evig Lyksalig-
hed, indtil Konger og adelige Riddere an-
saae det som en Vanære for Nogen af
deres Stand at kunne skrive sit eget Navn.
At denne Underkastelse og slaviske Ære-
srygt virkelig existerede i en saadan Grad,
som anført, er der rigelige Beviser sor.
Da Peter af Amiens gjennemvandrede
Europa og skildrede i et begeistret Sprog
den hellige Gravs Besmittelse af Sam-
eenerne, og opfordrede Nattonerne til med
Vaabenmagt at tilbageerobre den, opflam-
mede hans Ord, der bekræftedes afPaven,
Datidens kronede Hovedet og adelige Fyr-
ster til at stille sig i Spidsen for deres
væbnede Hærskarer og drage ud paa den
meest forrykte Expedition, Historien kan
opvise. Og den Mængde Mennesker, som
faldt i Korstogene fra Gottfred af Bouil—
lons til Richard Lovehjertes Dage bærer
tilstrækkelig Vidnesbyrd om den blinde Iver,
der besjælede disse hellige Krigere, hvis
adsplittede Herres Levninger udbredte si
over Europa som Pilegrime eller hellige
Mænd, der havde kjæmpet for den hellige
Grav, udbredte og befaestede Ærefrygten
hos Alle for et herskesygt og ærgjerrigt
Præstestab. Dettes Magt kunde umuligt
blive større end den nu blev. Paverne
bode over Konger og Fyrster, bortgav eller
deelte Riger, løfte Undersaatter fra deres
Troskabseed, og spillede Tyran over enhver
Regjering i den dengang bekjendte Ver-
den. Et Exempel eller to vilde maaskee
ikke være af Veien.
England lostes fra sin Troskabseed til
Kong Johan, han selv sattes i Kirkens
Ban (1209) og Tronen erklæret for ledig
Det store Frafald.
af Pave Jnnocent den 3die, fordi han-
modsatte sig denne, der vilde paatvinge
ham en Erkebifkop i Canterbury- og det
pavelige Ban lostes ikke førend han havde
underkastet sig. Jrland blev givet til hans
Fader Henrik den 2den, der skulde underkue
det, fordi dets Bistopper negtede at betale
»Peterspenningen.« Ludvig den 2den,
Vestens Keiser, handlede som Tjener sor.
Pave Nicolaus den 1ste, ved at holde
Stigboilen for ham, medens han steg til-
hest — et Tegn paa Ydmyghed, som den-
gang kun ydedes en anerkjendt Overhoihed.
Og efter Amerikas Opdagelse drog ,,hans-
Hellighed« en Linie paa Kaartet og deelte
den nye Verden mellem Spanierne og.
Portugiserne.
Men denne Samfundstilstand kunde-
ikke holde sig. Ondet maatte udvikle sin
egen Helbredelse. Eftersom Geistlighedens
Vælde greb om sig, voxede ogsaa deres
Forbrydelser, Udskeielser og Lidenskabernes
Tilfredsstillelse, indtil de bleve ntaalelige,
og ærlige, dybttcenkende Mænd begyndte at
spørge om saadanne Misbrug kunde finde
Sted overeensstemmende med den hellige
Magt, som de geistlige Forbrydere paastod
at have. Aabenbaringerne, hvorpaa de
grundede deres Fordringer, var Folket for-
budt at læse, og den Nysgjerriges spei-
dende Øie udsatte ham for de aandelige
Tyranners frygtelige Magt. Men de ædle
Rettænkende vilde have Oplysning, og.
selv Død, Fængfel og Pinebænk bleve Tid-
efter anden og i mange Tilfælde med Held
trodsede as disse uforfaerdede Sandheds-
sogere. Foeugselet aabnede sine skumle
Døre, Pinebaenken martrede og Vaalene
blussede, men forgjæves vare de grusomme-
og ubarmhjertige Forfølgeres Anstrengelser-
for at slukke det oprindende Lys, der lang-
somt men sikkert udbredte sig over et nyt-
Blad i Menneskeslægtens brogede Historie.-
Hvis vi nøiagtigt skulde meddele Aar-
sagerne, der bevirkede den næste store Om—v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
