Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
intet Andet kan tilfredsstille den ædle, him-
melske Aand, som boeri Mennesket og som
er bleven til i den udtrykkelige Hensigt at
bevare sin Jdentitet i al Evighed. Uden
nøiagtig Overholdelse af de Love, hvorved
Verdener bleve og blive skabte, nemlig den
evige Faders Ord, kan Ingen arve de
evige Liv.
Disse ere de Princi·per, som dette Folk,
der af Mange ansees for at være det meest
uvidende, fordærvede, foragtelige, usæde-
lige og ryggeslose Folk paa Kloden, har
indsuget og bestræber sig for at udøve, og
fordi vi gjøre dette, blive vi forhadte.
Uvidende? Ja, nok muligt, men vi
ere paa den banede Vei, der fører til- evig
Kundskab, som har sit Udspring fra Gud
selv. Om vi ere trofaste til Ende«n, have
vi den Forjættelse, at vi skulle erholdeHers
lighedens og det evige Livs Krone, hvilken
vil give os den Tilfredsstillelse, vi søge.
Disse Principer ere fande, og lad mig sige
til Alle, baade Hellige og Syndere, Unge
og Gamle, Vise og Uvidende: misforstaa
· aldrig noget Lærdomspunkt, der bliver for-
kyndt. Menneskets Aand er altid mere
eller mindre oplyst af vor himmelske Fa-
ders Aand —- det Væsen, som gav Loven.
Naar han finder for godt at velsigne
Menneskenes »Børn, har han Evne til at
udføre et saadant Forsæt. Om han be-
hager at lade en Beltsazar see en Haand
skrive paa Væggen, har han Ret dertil.
Om han har Lyst til at tale med en Enoch
eller at vise sig som for Jareds Broder,
har han fuldkommen Lov dertil. Og der-
som han onsker at udgyde sin HelligsAand
over en Cornelius med samt hans Huus,
før han annammer Evangelier paa den
sædvanlige Maade ved Daab til Synder-
nes Forladelse, er der Ingen, som kan
forbyde ham det. Tingen er, Gud maa
adlydes. Og endog efter at Cornelius og
hans Huus havde annammet den Hellig-
Aand, stode de ikke op og sagde, som Nogle
Tale af Prcesident Vrigham Ynung
gjøre i vore Dage: »Vi behøve ikke at dø-
bes.« Hvorfor sagde ikke Cornelius til
Peter, at han havde annammet den Hellig-
Aand og var en ligesaa god Christen som
han? Men nei, han maatte sende Bud til
prpe efter Simon Peter, der skulde sige
ham hvad han og hans Huus skulde ng
for at blive frelst. Hvad sagde Peter? At
de skulde lade sig døbe iVand. Han sagde
ikke, at de skulde annamme den Hellig-
Aand, thi den havde de allerede annammet.
Den Hellig-Aand var bleven udgydt
over dem, og det var hans Privilegium
og Rettighed, som nedlagte sit Liv for at
gjenlose Menneskenes Børn, at udgyde den
Hellig-Aand hvor og naar han behagede.
Om Cornelius havde negtet at blive dødt,
vilde han aldrig have annammet den Hellig-
Aands Indflydelse for Fremtiden. Han
maatte adlyde de ydre Ordinantser for at
sikkre sig de evige Liv — for at opnaae de
Velsignelser, der flyde af Lydighed.
Jesus af Nazareth, som viste sig for
Saulus af Tarsus paa Veien, aabnede
hans Aands Syn og samtalede med ham,
og sagde hvad han skulde gjøre. Sagde
han ham, at han var en Christen, at hans
Synder vare ham forladne og at der ikke
var Mere at gjøre? Aldeles ikke. Lod
han sig i mindste Maade forstaae med, at
han var beredt til at gaae ud og prædike
Evangeliet? Nei; men han sagde til ham:
»Jeg er Jesus, hvem Du forfølger,« og
Saulus raabte ,,Herre, hvad skal jeg gjøre?«
Gaa til Damascus, og der vil Du finde
en Mand ved Navn Ananias, der skal sige
Dig hvad Du har at gjøre. Saulus blev
ført ind iStaden og sendte øieblikkelig
Bud efter Ananias. Efter at Herren havde
-
sagt til Ananias, at han skulde gaae hen
til Saulush gjorde Ananias Indvendinger,
thi han havde hørt, hvorledes Saulus havde
forfulgt de Hellige, og hvorledes han havde
kastet Mænd og Qvinder i Fængselz men
Herren underrettede ham om, at han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
