- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
67

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

mod himlen deroppe og engang gjemte et eden, som
nu er forstenet og stivnet for altid. Saa siger
sagnet. At dog denne vidunderlige drøm om en
tidligere, svunden lyksalighed dæmrer hos alle folkeslag
og gjennem alle tider!

At der bor folk bag disse fjelde, det vil folk
her sletikke tro. Bare en gammel kulbrænder med
slue, blinkende øjne siger, at hans bedstefar engang
havde fortalt, at der bag fjeldene boede mennesker,
der gik med saa høje og spidse hatte, at de tidt,
naar de færdedes paa fjeldene om natten kom til at
rive en stjerne ned med hatten. Og derfor maatte,
vorherre hver kveld omhyggelig trække skyerne for,
ellers havde han snart ikke nogen stjerner paa
himmelen mer.

Skjælmen mente tyrolerne med sine spidse hatte.

Der, hvor skogen stanses af vildfjeldet, der
gives mange farlige steder. Der har de fundet
mangen en gjemsejæger død, — med et lidet
blykorn gjennem brystet. Der lurer ogsaa, siger folk*
en rædsom drage, der sluger alle, som kommer did.
Dragen vogter paa en stor skat af ædelstene.
Engang, siges der, vil der komme en mand, som
dræber dragen og hæver skatten. Endnu er den mand
ikke kommen.

Jeg tror, jeg kjender den og kunde nævne den,
denne drage ....

Egnen her passer til det mørke sagn. Den er
en død dal, hvor ingen fugl synger, hvor den vilde
due ikke kurrer, hvor ingen hakkespet banker paa
træstammerne, hvor selv ensomheden er sovnet ind.
Paa den graa mosbund ligger store stene strød
omkring, store klippestykker, soin er ramlede ned fra
fjeldvæggen. Her og der har en uforstandig liden
furu klavret op paa en af disse vejrbidte
klippestykker og ser sig nu stolt om og tror, at deroppe

5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free