- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
159

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159

lære Jer nærmere at kjende. Mit svar, unge mand,
er en tung byrde; hjælp mig at bære den, som I jo
ogsaa har læsset skogfolkets møje paa Jer. Jeg
ved, at I kan udføre en præsts gjerning. Saa vær
da min skriftefader og fri mig for en hemmelighed,
om hvilken jeg ikke ved, enten den er en sort due
eller en hvid ravn. — Men hvis I ikke skulde
forstaa mig ..."

Han holdt inde; der kom mistro i hans blik.

Jeg svarte, at jeg ikke havde tænkt at spørge
ham om andet end om grunden til hans opførsel
ved alteret i kirken.

„Ja, dermed spør I mig om alt", svarte han
med et blegt smil; „dermed spør I mig om mit
levnetsløb, om min sjælekvide, om min djævel og
om min Gud. Godt, godt; kom og sæt Jer her paa
stammen. Dette ødelæggelsens vidnesbyrd passer
for mit svar. Kom, sæt Jer paa dette lig."

Jeg følte mig næsten uhyggelig tilmode. Der
er stille i skogen nu; det sukker bare i grenene af
og til; men over vore hoder jager skyerne endnu
vildt afsted.

Jeg sætter mig paa træstammen ved siden af
denne mand, i hvis ord og øjne der ligger langt
mere kraft, end man skulde kunne tiltro den bøjede
mand, naar han ellers slæber sig tungt afsted.

„Ved I, hvad et adelsbarn vil sige?" spør
Enslingen pludselig og stirrer mig ind i ansigtet.
„Født i et palads, vugget i en gylden vugge. Den
haarde jord dækket med bløde tæpper; himmelens
brændende solstraaler og dens uvejrskyer stængte
ude af tunge silkegardiner, med en tjenerflok for
hvert minste ønske; — en nutid fuld af ligevægt
og lykke, der vogtes paa hundre maader; en fremtid
fuld af nydelse og af høje værdigheder: slig har
adelsbarnet det. Saadan et adelsbarn var jeg. Min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free