Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
sommeren over og tørker, og til høsten skal
bygningen opføres.
Da jeg gik forbi Svarte-Matthis’ hytte, kom
Enslingen just ud derfra. Han vilde hilse paa
Lazarus, men guttenYvar ikke hjemme; han er gjæter
nu hos tømmerhuggerne i Nedre-Winkel. Adelheid
skal i førstningen ha gjort Enslingen bitre
bebrejdelser; men saa skal hun ha holdt forklædet for
øjnene, grædt og sagt: „Nej, nej, jeg tilgir Jer;
jeg ved, I har Vorherres løn for, hvad I har gjort
mod gutten min."
Enslingen fulgte mig hjemover til Winkelbro.
Folk, som vi mødte paa vejen, lo sig næsten
fordærvet over dette rygte om, at vi er spillet bort.
Gamle Rüppel sa, at han den unge mosjø til ære
aldrig vilde klippe sit skjæg mere.
„Ja", siger jeg til min ledsager, „saa er vi da
jødiske nu og faar en polsk rabbi til vor n}’e kirke.
Saa vakkert har den unge hr. Judas von
Schrankenheim forraadt os."
Da blir Enslingen staaende og stirrer paa mig.
Fra hode til fod og atter fra fod til hode stirrer
han paa mig, og endelig siger han: „I har ellers
ikke forekommet mig dum, Erdmann." Og da vi
saa igjen har gaat to, tre skridt, tilføjer han: „Et
ordentligt menneske skulde ikke tro slige dumme
ting. Hvorledes skulde vel den unge hr. von
Schrankenheim ha kunnet spille os bort? Det kan
han ikke med sin bedste vilje. Han er ikke herre
over sin fars godser, og han er jo ikke myndig
endnu."
Nu var det min tur til at glo.
Der faldt en sten fra mit hjerte; men i næste
øjeblik blev jeg forskrækket igjen. Jeg kaldte jo
igaar for alle folks øren den unge herre for en
daarlig kar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
