Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Sommeren 1835.
Jeg faar fortælle disse taalmodige blade lidt
igjen; de gjemmer længer paa hændelserne end
baade jeg og hele Winkelbro. Det er biet mig som
en pligt at skrive vor skjæbne ned her. Efter os
lever andre mennesker; de skal ogsaa vide om os.
Af og til kommer haggel eller flom og
ødelægger avlingen og sætter de strævsomme
jordbrugere aar tilbage i arbejdet paa sin velstand.
Slig har det været iaar ogsaa. Det blir et rent
uaar. Nu tørrer de halm og bærer den i møllen —
det skal bli brød til vinteren.
I mit liv er der hverken storm eller solskin.
Men jeg vil ogsaa ha vaar og sommer, og
derfor har jeg laget en indretning til mit væguhr. Jeg
har tat slagværkets metalklokke bort, og istedetfor
har jeg af to tynde træplader og en fjær laget en
tingest, som hver time slaar med en lyd som
akerriksens stemme. Åkerriksen er saa sjelden her paa
egnen; men nu er der sommer i min stue hele
aaret rundt. Og børnene og jeg har megen glæde
af dette.
Ude i Holdenslagkløften, hvor der nu gaar en
ny kjørevej, der, hvor Winkelbro menighed har sin
grænse, har bønderne rejst et vejrkors. Det har
tre tværbjælker, hvorpaa vor Herres marterredskaber
er afbildede. Korset æres meget højt som værn
mod uvejr. Men den ældgamle Skog-Hans mener,
det gjør mer ugagn end gagn. Det slipper ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
