Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
fra Hunden, er et Vidnesbyrd om, hvor ondt den
har for at følge Sporet. Man gjør den samme
Erfaring, som man vil faa ved at jage ved Søky
sten under visse Omstændigheder. Gaar Haren
her under lavt Vande langs Fjæren, selv om samme
er bedækket med fugtig Tang, er dennes eiendom
melige Lugt saa stærk, at Tæften forsvinder
i den.
I det første Afsnit er allerede omtalt, at
Haren, naar den søger til Groen, tilbagelægger
lange Strækninger. Dette gjælder naturligvis min
dre lavlændte Strækninger, hvor de grønnende
Braater og Sætervange ligge strøede omkring i
Trakten; thi her søger Haren hen til nærmeste
Plads, hvor Græsset er begyndt at spire. Men i
Egne, hvor Lierne ere brede og Skraaningen lang
mellem øverste Trægrændse og Dalen, ser man
saa tydelig, hvorledes Vaarmærkerne aftage i Høi
den. Nederst i Dalen er Løvet sprunget ud og
Græsset flere Tommer høit; i Midten af Lien be
gynder det netop at spire, saa man ser det grøn
lige Skjær hist og her, og Træerne staa i Knop;
øverst oppe, hvor Snefanerne endnu ligge i Flek
ker og Striber, er alting graat. Her kan man
være sikker paa, at Haren hører hjemme langt
oppe, naar den efter at være udtaget nede i Lien
stryger ret afsted, og da har man intet andet Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
