Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VII. Lokskytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
man, saavidt mig bekjendt, endogsaa Skjul for
Fuglen under Lokningen ved paa dette Sted i en
Fart at opføre Barhytter. Jeg tror neppe, at denne
Paastand kan godkjendes under vore Forhold.
Efter min Erfaring kommer det nye Samlingssted
meget an paa, hvilken Ungfugl først begynder at
lokke ; thi Røien flyver gjerne did, og der samle
sig da efterhaanden ogsaa de øvrige Fugle.
Under denne Jagt gjælder det først og fremst
at kjende saa nogenlunde Fuglens Tilholdssteder.
»Røielagene«, som de kaldes med et for denne
Jagt eiendommeligt Udtryk, holde sig nemlig fra
Aar til andet i det Hele taget i de samme Strøg ;
kun har langvarig Tørke forsaavidt Indfiydelse,
som Fuglen under denne søger hen til Bække eller
Dalstrøg, der endnu ere vaadlændte, hvorhos en
tilfældig Tilstedeværelse af Insekter og Larver i
enkelte Strøg, som tidligere omtalt, i visse Aar
kan øve en større Tiltrækning. Som Regel kan
opstilles den Erfaringssætning, at Kuldene i Føstre
tiden gjerne opholde sig i Nærheden af det Sted,
hvor de ere udklækkede ; naar undtages de Røier,
der lægge sine Æg nede mod de beboede Strøg,
findes de derfor i Almindelighed i Trakterne om
kring Vaarens Legepladse. Røien vil nødig und
være nogenlunde stor Skov, enten nu denne be
staar af Naaletræer, af blandet Bevoxning, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
