- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
73

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73
mcessige Stilhed styrede leanie sine Skridt. Synet af
menneskelige Boliger rundtomkring syntes at stille det
skrækkelige Opror i Pigens Bryst. Men hvad var det?
Hun kunde ikke tage feil. Fra et af Husene lod, bce
vende gjennem Luften, Tonerne af en velbekjendt Salme.
Hun kjendte Melodien det var den, hendes Bedste
moder kunde bedst, og som hun altid sang ved Aften
andagten. Ordene ogsaa hun Horte dem tydeligt
og erindrede dem hvert eneste et. Nu lod det atter ud
til hende, hvor hun stod :
„Slig Dmhed, som du, Fader, har For dine Born
saa kja?re, Udviser Himlens Gud mod dem, Hans Fred
i Hjertet bcere."
Blamoet af en Regn af Taarer famlede leanie
sig frem langsmed Muren til det Sted, hvorfra To
nerne strommede ud. Gjennem en Sprcekke i Doren
saa hun, at omtring tredive eller fyrgetyve Mcend og
Kvinder i Arbeidsdragt var forsamlede i et langt, lavt
Kjokken. Nu begyndte de just at bede. Neppe vidende,
hvad hun gjorde, loftede leanie lydlost Klinken og fneg
sig ind. Forst bedovedes hun af Lyfet, Varmen og sin
egen Sindsbevægelse. Melt snart naaede enkelte Ord
hendes Vre. De, hun forst Horte og forstod, fcestede
sig i hendes Sjcrl. Hun behovede ikke mere, hun Horte
neppe mere. Det var en ganske ung Mand, som bad.
Han var hol, ftcrrkbygget og tlcedt i en simpel So
mandstroie; han saa ud som En, der var fortrolig
baade med Synd og Taarer. Der var itke det rin
geste paataget Vcesen i hans Tone og Optrceden, han
gjorde ingen Fordring paa at vcere bedre, end han var.
Det var simpelthen en stakkels angerfuld Sogut, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free