- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
104

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gode Udsigter. Skjont jeg var meget bange for, at op
muntre Mrs. Becks Snaksomhed, som havde til .hensigt
ligesaa meget at udlokke noget Nyt af mig, som selv
at fortcelle noget, saa kunde jeg dog ikke lade vcere at
undre mig over, at den unge Mand var kommen alene i den
Hensigt, da dog det Taknemlighedsbaand, som knyttede ham
til Prcestegaarden, var saa saare svagt. Dog vilde jeg
neppe have lagt saa meget Mcerke til det, havde det ikke vce
ret,fordi jeg maatte sammenligne det med lames’s Opfør
sel. Dagen efter Moders Begravelse giklohnnie, som
fremdeles var meget angerfuld, og fuld af, fom jeg
tror, oprigtige Forscrtter om Forbedring, om Eftermid
dagen til Mr. Simpfons Gaard. Jeg blev yderst for
undret over den Sindsstemning, hvori han kom tilbage
til Prcestegaarden. Meget af hans Sorg og Bekym
ring, men ogfaa meget af han« Anger, syntes borte.
Han var fremdeles fast bestemt paa at forbedre sig,
men havde tillige vundet en Selvtillid, fom var meget
paafaldende. Han ytrede noget om, at „det var en
prcegtig Ting, naar en Fyr fik Anledning til at be
gynde fra Nyt af". Ten ncrste Morgen sagde han os
Farvel, og siden har jeg aldrig seet ham. Jeg stod
paa Veien, viftende med mit Lommetorklcede, indtil
Vognen var ude af Syne, og endog Stoien af Hjulene
neppe kunde hores mere. Troede jeg paa Oprigtighe
den af hans Forscetter? Ja, jeg troede, at han mente
at forbedre sig, men jeg tvivlede paa, at det vilde ske.
Det var omtrent en Uge, efterat lohnnie havde
forladt os, og medens jeg ventede paa lames’s sced
vanlige Brev til Nellie, som jeg svagt baabede, vilde
forklare Alt, at jeg favnede Nellie ncesten en hel Efter
middag. Jeg var vant til hendes noget omflakkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free