Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Gjennemfnitspris kunde Sor Skydsbetalingen 12 £ i 1648 erholde 21 Potter
Kornvare, medens man for TilfigelfeSfkydSbetalingen i 1855, 28 tø, kun
fik 9 Potter. J 1784 kunde man endnu Saa 17 Potter for SkydSbe=
taüngen. Medens Lønninger og KoStgodtgjørelSe m. v. er Stegne Sor=
holdsvis med PriSerne og muligens mere, gaar det Som vift tilbage med
Skydsbetalingen, og heri ligger HovedaarSagen til, at de Privates SkydS
foranledige faa overmaade ftore Byrder Sor Ståt, Kommuner og Skydslag.
Efter Saaledes at have godtgjort, at Betalingen Sor PrivatSkydSen
er alt Sor lav til at kunde gjælde for fuld Erftatniug, vil jeg gaa over
tit at paavife endel andre indgribende BeftemmelSer i SkydSlovgivningen,
og hvordan de kongelige Kommissioner har ffiftet Sig ved dereS Hverv
ved de mange Udtaft til SkydSlove, Som vi til Overmaal er forfynede
med. Deruæft vit jeg give et Uddrag aS den udmærkede baitffe
SkydS-lovgivning.
Forordningen af 20de Auguft 1784 er overfkreven: „Forordning
angaaende Friffydfen." Den omhandler næften ikke BetatingSSkydSen
uden i BegyudetSen med Heilfau til Taften for Miten, font alferede
anført. Derimod er den meget udførlig om de offentlige TjeneftemændS
SkydS. Den gaar ud fra den Forudsætning, at disses Befordring er
en Pligt, d. v. f. en Skat i Naturydelfe efter Omgang. For de
offent-lige Tjeneftemænd er faftfat et vift Antal Hefte, fom de fe tv kunne
bruge. Meit de kititite ikke bortgive Brugen aS nogen; tl;i i faa Maade
hedder det: „Derimod Skat ingen Rejfende, font ikke fetö behøver og
bruger det ham bevilgede Antal Hefte, være berettiget til deraf at afftaa
eller bortgive nogen Fri-SkydS-Heft tit Uvedkommende, under Straf i
OvertrædelfeS-Tilfælde af 2 Rbls. Mulkt og StydfeuS Erftatniug.1)
Om VandffydSeit hedder det blandt mere, at en Baad med 2 Rokarie
regnes i Almindelighed paa een Hcft. Videre ytres der: „naar derimod
2 eller flere, Som ved Fri-SfydS til Vands fkal beSordreS, have paa en
Gang en og den Samme Tur at gjøre, bør Saa mange af dem betjene
fig af een Baad, fom derpaa bekvemmetigen og uden Fare kan rummes.1)
Betræffende den Mængde Tøj, fom RejSende tait fordre ffydSet, da
faft-Sætter Forordningen, efterat have givet BeStemmelfen Sor MiltfærflydS:
„Men i Henfeeude tit al anden SkydS bliver herved faftfat, at paa
Slæde elter Kiærrer, med een Heft forfpcertdt, ikke maa tæSfeS mere
end 1 Skippunds Vægt og paa Kariol med en perSon ej mere ettd 4
LpdS. Vægt, paa Vogn eller Kjøretøi med 2 Hefte Sor ikkun 2 SfppdS.
Tyngde eller derover" (III. Afdeling, 12). ’Da Forordningen hviler
paa funde Gruudfætninger, Saa var den viftnok i længere Tid
henfigts-mæsfig; men ügefom Alt fkrider fremad, faaledeS kan Lovgivningen
heller ikke ftaa ganfke ftille. Manglerne føltes viftnok, mett Kun’ften var
at Sætte noget Bedre istedet. Det forføgteS i 1816. At gjøre
Forbe-drittgen i det da Beftaaende havde viftnot været det Bedfte. Derpaa
gik de vedfommende Udvalgs Jndftillittger Sor en væSentüg Del ud.
») II. »fbelitig, 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
