Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 SMAAPIGERNES BOG.
som Lillegut døbte slig, fordi hun altid gik i en graa vinter-
kjole, og han altid fik lov at ride paa ryggen hendes, naar
han skulde op og lægge sig om kvelden.
Naa, saa skulde Graaen spille til cirkus, men saa likte
ikke mor den musikken.
«Nei, søde Graaen, dette er ikke hestemusik — den maa
være let og elegant — nei dette er jo som naar en ko skulde op
at danse,» sa mor, «kan dere ikke høre det da?» Nei, det
kunde ingen forstaa, saa skulde mor forklare hvad hun mente
— og saan begyndte hun kodansen.
Ja, det er jo for galt at et gammelt menneske kan
opføre sig slig, men saa morsom som mor er naar hun op-
fører kodansen, ja det kan ikke beskrives. Tilslut ligger
alle flade af latter, og far staar i døren og spørger om vi er
fra sans og samling, og pigerne ler sig rent fordærvet.
Mor gjør nogle tunge hump bortover gulvet — livagtig
som en ko, stanger Lillegut overende, rauter, sparker bagud
i takt med musikken og daler endelig ned i en lænestol,
halvdød af anstrengelse.
«Nei, dette er for meget for en gammel krok, kjære bed
mig ikke mere om kodansen, jeg dlzr jo en ko tilslut,» raaber
mor. Men saa længe tigger de, at mor ikke kan modstaa
at komme med sit store glansnummer — tilslut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>