Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULAFTEN. 99
yndige Eilertskogen, som om sommeren er som den skjønneste
have fuld af violet vild geranium og lyse fine bregner. Men
ogsaa nu har den bevaret sin skjønhed. Et let sneteppe
dækker alle blomsterne som sover sødelig — men skogen er
næsten endda mere fantastisk skjøn end om sommeren. De
høie deilige hængebirker og de store graa oldertrær er over-
dryssede med et let sneslør — som sølv der er spredt udover
hver mindste liden gren og top — det tegner sig mod him-
len som den fineste radering af sort og hvidt — et lubbent
teppe af hvide trætoppe bortover. Indi skogtykningen hører
vi ryperne kagle, og fuldt af harehop og rypespor ser vi
mellem trærne.
Ovenfor skogen stiger fjeldet ret op med bratte stup
udfor. Her er det farligt at bo om vinteren, for her gaar
skred — 1 vestenveir og snestorm skavler det sig sammen
oppaa stupet — kommer det saa en dag med storm og let-
veir, da ramler det udfor — og tar med sig langt ud paa
sjøen alt som staar i veien. For flere aar siden gik her en
januarnat et forfærdeligt sneskred, der gjorde atten mennesker
husvilde.
Det førte husene paa sjøen — folkene vidste intet, før de
pludselig hører et forfærdeligt brag — alt blir som et kaos
omkring dem af mørke og storm og kulde — og da de
kommer til sans og samling, ligger de og kaver ude i sneen
— uden hus og hjem — alt er ødelagt paa et par minuter.
En gammel kone var død, da hun blev gravet frem af sneen.
Ja, det var en sørgelig begivenhed — og altid naar vi spad-
serer gjennem Eilertskogen, maa vi tænke paa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
