Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 SMAAPIGERNES BOG.
og skal være saa længe vi lever, og det er den høieste lykke
for far og mor og barn, ja,- det er livet. Dit og mit —
hele jordens liv.
Og naar vi engang bøier vore hoveder og lægger os til
hvile som blomsterne, saa dør vi ikke for det. Nei — vi
lever videre i hinanden. Ikke sandt? Mor vil altid leve i
dit hjerte, lille Hønemor, og du vil engang fortælle dine barn
om mor, og fortælle dem alt hvad jeg har fortalt dig, men
endda skjønnere og meget bedre om det vidunderlige liv.»
«Nei, mor, det kan jeg nok ikke, for ingen kan være
som du —»
«Nei, for æg er jeg den bedste, det er sandt, som du
engang vil bli det for dine barn. Og alle vore gode tanker
og længsler, som vi her har gjemt i vort hjerte, de vil heller
ikke dø. Nei, naar de har afblomstret i vor tanke her, saa
vil de plantes om og vokse videre i en deilig have et sted
hos Gud, og der vil de udvikle sig til blomster — /erte-
blomster saa skjønne og fuldkomne, at vi aldrig kan tænke
os det her engang. Taknemmelighed og trofasthed, mod og
sandhed vil der blomstre som de deiligste roser og violer og
liljer, der dufter og drager alle opad til haven i Guds rige.
Ja — saaledes vil vi leve baade her og 1 Guds rige.»
Slig talte mor om livet i skogen og i den store menne-
skehaven som kaldes verden. Og rundt om hende lyste det
i blaa kjærlige øine, der straalte med fugtig glans, som naar
en dugperle kysser en forglemmigei, og en solstraale streifer
den fra oven.
———-9- om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
