- Project Runeberg -  Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna / II. /
94

(1868-1873) [MARC] Author: Michael Sars, Georg Ossian Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tab JX

(Fig. 19) havde Gjellerne færre (15 — 16), hos voxne (Fig.
24—25) flere (omtr. 30) Tværstriber eller Lameller.

Kelliella abyssicola er meget almindelig i
Christianiafjorden (f. Ex. ved Byen Christiania. Drøbak etc.) fra 20
indtil 230 F., Fjordens største Dybde; i Langesundsfjorden
50-60 F.; ved Flekkefjord, 80—100 F.; ved Levanger og
Frosten i Throndhjemsfjorden, 30—60 F.; endelig overalt ved
Lofoten, 50—300 F. samt i Hardangerfjorden lige ned til
450 F.; ligesaa hyppig (eller som det synes endnu hyppigere)
paa de største Dyb som paa ringere. Udentvivl er den
ogsaa udbredt ved Finmarken, og sandsynlig er den en hidtil
overseet arktisk Form, som ved dens store Hyppighed i
Dybden udentvivl spiller en vigtig Rolle ved mange Havdyrs
Ernæring.

Skallen af Kelliella har, som allerede før bemærket, i
dens Form og pygmæiske Størrelse Lighed med en ung
Kellia (f. Ex. K. suborbicularis), men Laasen, som
mangler laterale Tænder, er temmelig forskjellig og ligner mere
samme af Slægten Turto ni a eller endnu mere Diplodonta,
der dog adskiller sig ved sit udvendige Ligament. Dyret
afviger derimod betydeligt fra Kellia, idet Kappen er meget
mere aaben, og ikke som hos Kellia fortil forlænget i en Kanaj
eller et Rør, som staar i Respirationens Tjeneste; ogsaa de
forholdsvis temmelig grove Tentakler, med hvilke den bageste
Del af Kapperanden er besat, synes betegnende for vort Dyr,
skjøndt der, efter Forbes og Henley, skal findes „meget smaa
Tentakler paa Kappen indenfor Skallens Rand" hos Kellia
suborbicularis. Dyret af Turtonia udmærker sig saavel fra
Kellia som Kelliella ved dets lange og meget smale
Sipho-nalrør og Dyret af Diplodonta ved sine „glatte (d. e. ikke
med Tentakler besatte) Kapperande cg Mangelen af
Sipho-nalrør" (Jeffreys). Foden af Kelliella er kraftigere udviklet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smchrfauna/2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free