- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
39

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

dvæle paa Flora med en saa udtryksfuld og ta-
lende Beundring, en saa smigrende og ærbødig
Hyldning, at han bragte hende til at sænke sine.
Hun gik hen til ham og strakte ham begge sine
Hænder i Møde med en Ytring af Taknemmelig-
hed. Jan følte sig dybt bevæget over hendes
hjertelige Hilsen og det straalende Blik, som
ledsagede den, over den bløde Stemme, det dej-
lige Ansigt, den hele yndige, barnlige Skikkelse,
der udtrykte langt mere end det rigeste Sprog.

»Og nu mit sidste Ord!« udbrød Bramer, idet
han traadte hen til ham, »De maa og skal give
mig Lejlighed til at ytre noget af den Taknem-
melighed, vi begge føler. I Gaar frelste De vort
Liv, det agter jeg ikke at betale, fordi jeg ved,
at der ligger lige saa megen Lykke i at give som
i at modtage en saadan Velgerning; men i Dag
reddede De min Formue, og af den fordrer jeg,
at De skal modtage Deres Del, jeg mener Fin-
delønnen.«

»Jeg vil ingen Findeløn have,« svarede Jan
smilende og rystede paa Hovedet.«

»Hvad skal det sige, Kruse?« udbrød Gene-
ralinden. »Naar min Svoger søger at ytre sin
Erkendtlighed paa en saa smuk Maade, mener
jeg, at De gør Uret i at vise den tilbage.«

»Ja, det kan gerne være; Deres Naade har
uden Tvivl Ret,« svarede Jan, idet han saa ned
for sig og drejede paa sin blanke Hat, mens
han syntes at søge efter Ord; »men alligevel —
De maa beholde Deres Penge, jeg tager ikke
imod dem. Det er vel sandt,« vedblev han i den
dybe og dæmpede Tone, som var ham egen,
»jeg har reddet Dem; uden min Hjælp vilde
De i Dag maaske ikke have set Solen skinne
saa kønt ind til os gennem Ruden, men De var
i Nød, Herre, i et saadant Tilfælde gør man sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free