- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
182

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

endnu meget mat og afkræftet paa Sofaen, læ-
nende sit Hoved op til Jans Skulder.

Lang Tid gik hen, de talte ikke, men hvor
betydningsfuld var alligevel ikke denne Tavs-
hed? Hvor tindrede ikke hendes sjælfulde Blik,
mens det dvælede paa Jan? Han legede med
hendes Haar, han bøjede sig over hende og kys-
sede hendes mørke, straalende Øjne.

»Du er saa tavs i Aften,« udbrød hun endelig
og trykkede hans Haand, »tal lidt, Jan! Fortæl
mig, hvad du tænker.«

»Jeg har ofte beklaget hos mig selv, at jeg
ikke kunde synge,« sagde hun lidt efter, og den
barnlige Tone, i hvilken hun hidtil havde talt,
tabte sig i et blidt Alvor, »jeg føler i den senere
Tid saa megen Lyst dertil, mit Indre er saa fuldt,
saa bevæget, og naar jeg da mangler Ord, fore-
kommer det mig, som om Tonerne besad Magt
til at tolke de Stemmer, som lyder i min Sjæl.«

Sommeren svandt; Blomsterne blegnede; Flo-
ra blegnede ogsaa, hendes Tilstand havde ophørt
at være en Hemmelighed for Beboerne paa Her-
regaarden. En uhyre Smerte gærede i den ulyk-
kelige Jans Bryst, en stum, mørk Fortvivlelse
stod præget i alle hans Træk, han græd, han
bad, aldrig hævede en Bøn sig mere brændende
og inderlig til Guds Trone, han bad for Floras
Liv, for det højeste, det eneste Gode, han ejede.
Men Flora kunde ikke frelses.

I den kolde, trivielle Hverdagsvirken taber
mange højtidelige Øjeblikke deres Betydning,
Vanen sløver vor Sans for dem, derfor er det
godt, at Sjælen engang imellem vækkes; men
aldrig sker det paa en saa mægtig og gribende
Maade, som naar vi staar ved det Væsens Døds-
leje, der udgør en Del af vort eget Jeg. Det er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free