Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. De Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
»Hvad er Dette? . . . Er det Alvor?«
Gerda lagde sin marmorkolde Haand paa hans.
»Ja, det er Alvor,« svarede hun i samme
Tone som for. — »Vi maae skilles ad, Sigurd3
men jeg vilde gjerne, vi gjorde det som Venner.
Og tro mig, Sigurd . . . jeg holder af dig endnu-
da jeg siger dig Farvell«
Hendes Stemme baevede.
Hun lænede et Øieblik sin Pande mod hans
Skulder-. Derpaa reiste hun sig og blev staaende
stille foran ham. J hans Indre var det uklart.
Han følte endnu Trykket afden marmorkolde Haand
paa sin, og derfra gik ligesom en Jiskulde op i
hans Bryst. Det snsede for hans Øren; hans
Hjerte slog voldsomt, idet han følte, at en stor
Forvandling var paa Vei med at foregaae mellem
ham og den, hvem han saalænge havde behersket.
Næsten stammende sagde han —-
»Jeg forstaaer ikke, hvad du mener . . . hvor
Dette kommer fra; . . . men det veed du vel, at
jeg vil din sande Lykke, dit virkelige Vel . . . og
jeg synes, at ingen barnagtig Missornoielse burde
formaae dig til at miskjende det. — Hvad er det,
du bebreidesr mig? . . . Hvad er det, du begjærer
af mig?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
