Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sigurd og Gerda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Det var · den samme, som Dagen efter dette
Optrin sad ene i et skummelt Værelse i et skum-
melt Huusi Stockholm. Han havde ikke sovet
om Natten; han havde snart kastet sig paa Sen-
gen, snart vaklet frem og tilbage paa Gulvet, mar-
tret af Sjæls- og Legemsqvaler. Man kunde see
det paa hans trætte, lidende Ansigt. Jndsvobt i
sin Slobrok sad han nu i en Lænestol, med Hove-
det nedboiet over Armen, der hængte ligesom visnet
over hans Bryst i et sort Bind. For hans Blik
opsteg Gaarsdagens Tableau. Han saae atter den
skjønne, krastsulde unge Qvinde (hvem han engang
kaldte sin), blomstrende af Lykke, af selvbevidst
Energi og Godhed. Han fulgte hende ind i Kred-
sen af hendes Kjære, saae disse tindrende Blikke,
hørte disse jublende Stemmer, saae disse kjærlige
Væsener skabe en Verden af Godhed og Glæde for
hverandre. Og han kastede et Blik omkring sig.
Alt dødt, tomt, glædeløstl Forsulgt af Skjebnen,
mit-kjendt af Mennesker, forskudt af Venner, ene
sad han der. Men det havde kunnet være anderle-
des; Meget havde kunnet være anderledes; det
folte han, det vidste han med sig selv; og det var
det Piinligste. Men —- ,,Det er min egen Skyld !"
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
