Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sigurd og Gerda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Dødssangersten, den Frygtelige, Kolde? Nei, det
var en Livets Mo, varm og huld. Han saae hen-
des Øine straale i Kjærlighedz han følte hendes
Taarer falde paa sin Pande. Den Dug var opli-
vende. Hans Øine bleve aabnede. Han kjendte
hende igjen. Han nævnede hendes Navn.
,,Gerda!. . Er det dig?«
,,Ia, Sigurd, « — og hun saae paa ham, dybt
og sorgmodigt og sagde —
«Sigurd, du har lidt saare !«
Han svarede ikke. Han vendte sig bort fra hende
og tilsluttede sin Sjæl.
Hun vedblev livligt —
«Igaar kom jeg til Sverrig. Jeg fik da at
vide, at du har lidt et stort Tab . . . din Moder...
Og jeg kom til Dig for at . . . Hvorledes er det
med dig, Sigurd? Med din Arm? Den er lam,
har man fortalt mig. Lad mig see den! . . . Nei,
du maa ikke nægte mig det. Det er paa din Mo-
ders Vegne, i hendes Sted, jeg er her.«
,,Din Moder l« ——Ved dette for Sønnen hel-
lige Ord blev han overmandct. Han blev tilmode
som et Barn. Han lod Gerda gjøre, hvad hun
vilde. Og i den klare, kjærlighedsfulde Bestemthed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
