Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. En mørk Sky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
»Jeg har« — sagde han —- ,,skræmmet mig
selv derved, at jeg ikke har meddeelt dig denne
Omstændighed, men ladet den trykke mig selv alene.
Du har fordærvet mig, Hedvig, idet du altid har
taget det Halve paa dig af hvad der har betynget
smig. Og nu føler jeg, at siden jeg har talt med
dig om Dette, vil det forekomme mig mindre far-
ligt herefter. Tilsidst vil der maaskee ikke engang
blive Tale om Fare. Men — skulde det falde an-
derledes ud — skulde det være Guds Villie at . . .
skille os ad for en føie Tid, saa lov mig, min
Hedvig, at du vil hjælpe mig at bære det, at du
med dit himmelske Sind vil støtte og opretholde
din altfor jordiske Broder! Vi vide jo dog, Hed-
vig, at vi altid have hinanden, at vi altid forblive
forenede. Det eren guddommelig Glæde og Vis-
hed, som Intet kan berøve os. Og jeg føler med
Sikkerhed, at naar jeg blot seer dig imødegaae
· med freidigt Mod, hvad der vil indtræffe, saa vil
ogsaa jeg møde det med Frimodighed.«
Saaledes talte den ædle og gode Augustin, og
-Hedvig, hun græd meget og bittert; men den Beun-
dring og«Kjærlighed, Broderen vakte hos hende i dette
Øiebliks var hende saa styrkende, saa sød, at hen-
desHjerte erholdt Kraft til at hæve sig over Ulykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
