Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Syner og Spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
nem Døden, til hende, til min Hustru i vor Fa-
ders Huus.« ·
Det var stille i Værelset, da Uno havde ophørt
at tale. Jldens Flammer reflecterede sig i de straa-
lende, tankefulde Øine, der fæstede sig paa dem.
Mod Slutningen af denne Fortælling var Go-
thilda ubemærket kommen ind i Værelset Uno’s
dumpe, hemmelighedssulde Stemme, Ordene, som
hun opsnappede og som talte om en overnaturlig
Tildragelse, et Aandesyn, alt Dette frembragte en
ubeskrivelig Uhyggelighed hos Gøthilda, og med en
Gysen baade gjennem Sjæl og Legeme gik hun ud
af de skumle Værelser for at raabe paa Lys.
Men da hun i den Anledning kom igjennem
Salen, blev hun pludselig staaende ligesom fast-
naglet og undertrykte kun med Møie et Angestraab.
Thi der, i Salen, i den dybe Skumring, siod en
mørk Skikkelse, høi og taus. Og vi maae tilstaae,
at vor lille Heltinde, Gøthilda, var Jntet mindre
end tapper, naar det kom an paa visse Farligheder.
iJ Seerdeleshed naerede hun en Frygt for Spøgel-
ser, der grændsede til det Latterlige, saameget mere ·
som hun egentlig ikke troede paa dem og ei heller
nogensinde havde seet noget. Men de Ord af Uno’s
Fortælling hun nys havde hørt, havde opskræmmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
