Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Syner og Spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fig, afeogxsaskjetten og traadte somi, ’forvandlet
til en oelileedt, oeldannet ung Mand mod arme-
get forbkaendt, men aabent og muntert Ansigt —
Han rakte Haanden ud- imod Gsthilda og Oedhleo——
«Mr giv mig Haanden, oglnf mig fornhe
mit Bekjendtskab med Gothal Nu-? saaer jeg
Haanden til Velkomsthilsen ?.« -
Da Koug Olaf Trygvefon·, gldrocudigst Jhu-
kommelses,, paa sit Jneognitobesog hos den skjønne
Dronning Gyda — fom vi læse i: Hnmkrisngla —-
afkastede fin Uveirskappe og viste sig i- sin virkelige,
kongelige Skikkelse, kunde han neppe have vakt en
større- Sensations end den, som blev. fremkalde her -
ved en lignende Man-vee af dens formeentlige Haand-
vækkssvend. · . ,
«Jarl Hekkulesl Bygmesterenl« — udbrod
Gothislda,’ baade overrasket, forstreekkeh glad-, vred,
— god, argerlig, fornøiet, Alt-paa een Gang. Og
Jakl, Bygmesteren, stod nu der leende saa hjerte-
ligt, rystede Gøthilda’s Haand, kyssede hendes Kind
og var faa broderlig, faas venlig og hyggelig at
see til, at det var aldeles umuligt at stode ham
tilbage. Jsoer da »den uslebne Diamant« havde
faaet m. hcxc Dccc Polka-: paa sig, meaGochava
Vi
.»t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
