Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XMI
Hans gav hende ikke sin. Han saae ·paa hensy-
stille og net-tit De«tatig atter og betragtede hin-
anden i det hvide, flammende Skjær-.
«Du er bleg, Gerda,« — sagde han endelig-
og Stemmen var saa mild som et Barns.
«Er jng — Det kommer vel af den hvide Ild.
Og — —- jeg har tænkt paa Dig. Men Du er
ogsaa bteg, Sigurdl« -
-Jeg er kommen for at sige Dig — — Farvell«
»F—aevel3 Du vil...« s
«Jeg vil reise imorgen tidligt, tilbage til
min Hiemstavn.« "
" · A,J,Men«SO1-t er ikke ganske frisk endnu! Det
kan stade Dig nu saa pludselig at afbryde Din——«
HHeller det end blive her hereftetx Bedre,
at Legemet lider end Sjælen! Min Fremtid er
mig aldeles ligegyldig. Den bliver lykkelig nok for
Mig!« ! «
« ,,O, Sigurd, ’ tal· ikke saaledesl Sigurd
Hvorfor hvorfor kunne vi ikke leve sammen
som Venner?" ·
Han svarede ikke. Hans Blik hvilede paa hende
med en dunkel Flamme. Den stammende Ild paa
Bjerget var slutt. Men høiere og høiere opsteg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
