Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lP
som havde Meget at tilgive hinanden og som
trængte til at elske meget!
Sigurd reiste sig først op fra det lange Favne-
tag, idet han sagde —-
«Tak for denne Stund! Nu vil det blive mig
mindre bittert. For sidste Gang, Gerda —- et Kys!
O, hvorfor maae vi skillesi«
«Hvorsor maae vi, Sigurd?«
»Jordi jeg elsker Dig formegeti« —- udbrod
Sigurd med Lidenskab —- ,,Fordi jeg ikke kan, ikke
vil leve naer Dig, naar jeg ikke maa trykke Dig
til mit Bryst i en jordisk og i en himmelsk Aand,
maa kalde Dig min i menneskelig og engcelig ""
Betydning; fordi Du frygter mig! O, hvis
det ikke var, saa kunde jeg vove at sige til Dig:
Glem det Forbigangnei Der sindes jo Grave
sor det aandeligt Døde og Forraadnedel De
findes i Kjærlighedens Dyb! .·.. Lad mandlig Kjær-
lighed forsone, hvad mandlig Overmod sorbrodi
O, Gerdai O, min Brud! Hengiv Dig til mig
som min Viv! Lad mig lære Dig, at Baandet,
som Du frygter, kan blive en hsiere Friheds Vinge!
Lad mig, o lad mig elske Dig, som jeg nu kan-
nu vil det; og frygt Intet! .. . Svmdey som for
laa imellem os, er jo brustet Selv har Du knyte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
