Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
som vi ingenlunde tør«lade gaae forbi. Og saa
Morbroders Fest, Fødselsdagenz og saa den chine-
siske Middag, Gøthildas Fest! Naa, hvis vi over-
leve den lykkeligt, saa kunne vi haabe at leve
længe, og saa...«
Hers blev Bror afbrudt af Generalens kraftige
Stemme, som hørtes over hele Selskabet, idet han
udbrød i en munter Tone —-
,,Men jeg har endnu Noget at sætte iværk,
inden jeg Oasslutter min Conto her i Verden. Og
det er en forbandet alvorlig Sag, maa jeg gjøre
opmærksom paa. Gøthilda!«
Og her slog hans stærke Blik som en Orn ned
paa Gøthilda, der, sin velbekjendte Aandsnærværelse
og Fasthed uagtet, nu følte sig greben af en Magt,
som hun i dette Øieblik ikke mægtede at reise sig
op imod. Hun ahnede en forestaaende Fare, bleg-
nede og følte sine Knæ vakle under Indtrykket af den
Skjebne, som hun nu følte vilde overgaae hende.
Generalen vedblev at firere hende med sit Blik,
idet et fiint, næsten umærkeligt Smiil svævede hen
over hans faste, bestemte Læber. De syntes at
ville sige:
»Ja, ja! Nu har jeg Dig fastl Nu skulle
vi qvittereL Det kommer netop tilpas for Digt«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
