Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
mar, see, om Du endnu kunde holde ud at være
vred paa mig.« — .
»Hvad? Ja, det er·jo sandt! det havde
jeg nær glemtl« —- udbrod Generalen heftigt —-
,,Og nu —- Fanden maa vide, hvor dm ck blevet
as, den Torn jeg havde i Brystet imod Dig! Jeg
føler den itke længer nu. Men alligevell
Hvorfor mindede Du mig derom? Nu husker jeg
det Helel Ja, Arthur, hvor kunde Du handle
saaledes bære Dig saaledes ad? hvor —«
»Jeg har handlet efter Samvittighed og Over-
beviisning, Wolmar,« — afbrød den Anden ham
rolig og fast — »men,« —- tilfviede han med et
svrgmodigt Udtryk — ,,at Du ikke vilde troe det,
at Du blev min Uven, det har gaaet mig nærmere
til Hjertet, end jeg kan fortælle; og at Du i
denne din Stemningikke har villet lytte til de
Breve, jeg har skrevet, deri har Du havt Uret-
Wolmarl«
»Annamme migl Begynder jeg ikke at troe
det selvl« — sagde Generalen urolig.
,,Ia, det har Du havt,« gjentog Broder-en ——.-
"»siden jeg ophørte at bære Vaaben for Sverrig,
har jeg ikke baaret Vaaben mere. Jeg har levet
som en fredelig Borger paa mit Fædrenegods, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
