Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Jeg drog det ophidfcdc Barn efter mig, mm kun
med Mojc lykkcdes dct mig at faa hende til at
folge med.
Hostfolkene, der forbavsede havde set paa hende
og imens ladet Arbejdet hvile, tog nu igjen fat, og
Leerncs muntre Klang lod cftcr os; den passede kun
slet nu.
Da vi vare komne i Hus, og jeg havde faaet
hende til at sig, faldt hun forst i en Graad,
saa heftig, at hun under den intet Ord kunde frcm
fore, men da den cndclig lidt, kom hun igjen
med de samme voldsommc Udbrud og Bestyldninger.
Det var helt forgjcrves, at jcg sagde hende Alt,
hvad jeg i Djeblikkct tamktc kunde bringe hende til
Fornuft; jcg bad og ucbrcjdede, jcg forestillede hende,
hvor urimeligt det var, at hamge sig i et spogcfuldt
Ord, sagt i Overmod dcu Gang og mest for at troste
hende; jcg forklarcde, hvor lidt han var Herre over,
naar Brevet naaede hende.
~Hvor kan du dog Audct, cnd have fuld Tillid
til ham!" slutlcdc jcg.
~Hlln har socget den i cet, saa han kan svige
den i Alt!" raabte hnn, og saa begyndte Granden
igjen; vidcre Samtale var da ikkc til at fore.
Aftcnen faldt paa, og jcg fik hende til at gaa
til Sengs, og hvor bcvcrget cnd hendcs Sind var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
