Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Skovridercn aabnedc Doren til Stuen paa vid
Gab og stod velvillig sin OM foran sig.
~Her bringer jeg dig Grev Rosenskjold, lillc
Sophie!" sagde han til sin Hustru, en spinkel, lidt
svagelig udscende Skikkelse med et mildt, godlidende
Mtryk. Vel cr det ikkc salig Grev Carl, mm det
er dog hans Blod, og hender jeg dig ret, vil du
snart indtagc hans unge Hjerte, ligesom du indtog
hans Farbroders. - For De maa vide", henvendtc
han sig til Grev Henning, der solte sig end mere
übchagelig ved denne Scene end ved Monstrmgen i
Forstucn, ~Mo’er kan, saa gammcl hun er, gjore mig
rasende skinsyg, hun tager Dem strax med Storm!
Men gjor kun Kur, saa meget De lyster, jeg er vant
til det!"
Fruen, der havde rejst sig, straz: da Doren aab
nedes, og set kM-lig smilende paa sin Mand, medens
han talte, raktc nu Greven Haanden og bod ham
hjertelig Velkommen.
~Saa megct forstaaer De vel as Vindings Tale",
sagde hun, ~at vi ere inderlig glade over at se Dem
hos os, i Dag og fremdcles, naar som helst."
Greven takkedc artig og fik sig imidlcrtid set
flygtig om i Stuen. Alt aandede den mest fuldendte
Hygge, Intet savnedcs og Intet kunde undvcrres as
d"et, der var. Et Klaver stod i den ene Ende as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
