Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
ud imod ham; han grev den og sagde med brudt,
dybt beva’get Rost:
~Gnd velsigne Dem, Frsken Klara!
Faa Bjeblikke ester var hnn paa Hjemvcjen.
— Med Armenc lagte over Bordet og Hovedet
hvilcnde paa dcm var Grev Henning sunken sammen
ftaa en Stol, og saalcdes fad han lcrngc. Isrgcn
kom ind i Vcrrelsct, men forst da han stod lige ved
Greven, loftede denne Hovedet op, saae paa den Gamle,
brast i Graad og faldt saa atter sammen som fsr.
lorgcn gik, Grev Henning var cne med sine Tanter.
Enc med sine Tanker! Der rummcs en Verden
af Salighed og Fortvivlelse, af Lys og Morke heri.
Som i et stille, viet Tempel kan man fsle sig, enc
med sine Tankcr, ingen Horizont bcgrcrnser Synet og
Solskin er der overalt. Men Billedet kan vcrre an
dcrledes: en endclss Vrken, en bwlgmort Nat, hvor
Stormenc rase, kan ligge for den, der er ene med
sine Tanter. — Hnn havde vcrret ved hans Dsr, hun
var kommen til ham med fuld Tillid, i fuld Ustyld,
udcn at vide til hvem! Hnn havdc bedet ham — men
hvorom bad hun egcntlig? Om at han helt skulde
forsage, helt lukke Vjet for det, der saa nylig var
blevet ham klart; bad om, at han sknldc ofre den
Folelse, der saa nylig var bleven vakt. — Nej og
atter nej! Det kunde han ikke, han mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
