- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
15

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

Endelig ryddedes ogsaa Vagns Skib, han selv og 30 Mand
bleve tagne tilfangne, og bragte iland. Med Hænderne løse men
Fødderne bundne sadde de Alle her paa en Tømmerstok. Da kom
Nordmanden Thorkel Leira hen til dem, og sagde: „Det strenge
Løfte gjorde Du Vagn at dræbe mig, men nu tykkes mig rimeligere
at jeg dræber Dig." Med en Øxe han havde i Haanden, dræbte
han den første af dem. Da sagde en af dem: „denne Brystnaal har jeg
i Haanden og den vil jeg stikke i Jorden, om jeg veed noget til mig
selv naar Hovedet er hugget af mig." Hovedet blev hugget af ham,
men Brystnaalen faldt ham af Haanden. En anden af dem udmærkede
sig ved sin Skjønhed og sit lange smukke Haar. Da Raden kom
til ham, svøbte han Haaret om sit Hoved, rakte Halsen frem, og
bad dem hugge varligt, saa Haaret ikke blev blodigt. En anden
Mand tog da dette i Haanden, og holdt det fast; men i det samme
Thorkel huggede, rykkede Vikingen saa hvast til, at han som holdt
i Haaret maatte følge med, og Øxen huggede begge hans Hænder
over. Erik Jarl syntes om denne Mands Udseende og Mod, og
skjænkede ham Liv og Fred, saameget mere som han hørte, at han
var Søn af den tapre Bue Digre. Dette syntes dog ei Thorkel Leira
om, Vagn skulde idetmindste ikke spares; han løb til med hævet Øxe
for at dræbe denne; da kastede Vikingen Skarde sig iveien for ham,
Thorkel faldt ligefor Vagns Fødder, som nu gréb hans Øxe, og gav ham
Banesaar. Ogsaa denne Daad behagede Erik; Vagn fik Liv og Fred
og med ham de øvrige 12 Vikinger, som endnu ei vare dræbte.

Nordmændene troede, at Skibene vare ryddede; de vidste, at
ku Døde og haardt Saarede vare efterladte der, og frygtede
saaledes Intet fra denne Kant. Da hørte de Smeldet af en Bue; en
Piil kom farende fra Bue Digres Skib, og dræbte Lendermanden
Gissur fra Valders. Paa Skibet fandt man Haavard Huggende, en
af de drabeligste Kjæmper, med Buen i sin Haand; han stod paa
Knæ ved Relingen, og Nordmændene havde før ei ændset ham, da
begge hans Fødder vare afliugne. „Hvo faldt for Skuddet?" sagde
han. „Gissur" var Svaret. „Da var mit Held mindre end jeg
vilde." Gissur havde været meget prægtigt klædt, og Haavard
havde antaget ham for en af Jarlerne.

De Vikinger, der fik Liv og Fred, bleve agtede og ansete
Mænd, størst dog Vagn Aakessøn, som ægtede Thorkel Leiras
Datter, og blev Stamfader til mægtige Slægter.

Det var kun kort efter dette mærkværdige Søslag, at Olaf
Tryggvessøn kom til Landet. Som Søkonge havde han sværmet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free