Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Medens Octavian paaskyndede sine Rustninger, hengav
Antonius sig til sin Lidenskab, tænkte blot paa Fornøielser og Glæder,
og tilbragte et ørkesløst Liv paa Samos og i Athen. Endelig
nærmede Octavian sig med sin Flaade, commanderet af den
dygtige Agrippa, og fandt sin Modstanders ved Actium. Denne sidste
bestod af omtrent 500 Skibe, hvoraf flere med 8 og 10 Rader;
alle vare godt byggede, men tunge; de vare høie, pragtfulde og
forsynede med Taarn. Octavian havde omtrent 250 for største
Delen lette Skibe, men vel bemandede med dygtige Søfolk. Uden
at noget Afgjørende var forefaldet, havde Flaaderne en Tid været
samlede imod hinanden, da en flere Dages Storm splittede dem ad.
Efter dennes Ophør begyndte Slaget. Octavian sværmede omkring
Fienden med sine lette og velbemandede Skibe, gjorde uventede
Anfald, trak sig hurtigt tilbage, drillede ham paa alle Kanter, og
kunde saaledes uagtet sin underlegne Styrke staae sig mod den
langt stærkere Fiende. En lang Tid forblev Kampen uafgjort,
indtil Cleopatra, frygtende for Stridens Udfald og forfærdet over
det blodige Skuespil, med sine 60 Skibe skyndsomst forlod de
Kjæmpende, og seilede til Alexandrien, snart efter fulgt af
Antonius, der ei kunde modstaae sin Lidenskab, og som derfor
feigt forlod sin Flaade, som maaskee endnu kunde have seiret.
Men uagtet hans Flaade endnu længe tappert holdt sig, maatte
den dog tilsidst bukke under, en stor Deel erobredes af Octavian
og en stor Deel blev opbrændt. Forgjeves forsøgte denne
derpaa at forfølge de Flygtende; de havde et for stort Forspring.
Senere udstrakte dog Oetavian sit Vælde til Alexandrien; han
holdt sine Flaader i ypperlig Stand, og havde Afdelinger af
dem i Ravenna, Mesene og Frejus. En Følge heraf var, at
Sørøverne holdtes i Ave, og selv de fjerneste Landskaber i Orden.
Efter hans Død forfaldt imidlertid den romerske Sømagt, og
Flaader fra Thracien kunde endogsaa, da det østlige
Keiser-dømmes Hovedstad var flyttet til Constantinopel, forurolige og
herje dettes Kyster.
Under de græske Keiseres som oftest slette Styrelse
forsømtes Søvæsenet, og forskjellige Nationer foruroligede Rigets
Kyster, ja Saracenerne truede endog Constantinopel Aar 717, og
vilde, hvis Grækerne ei i den saakaldte græske Ild havde havt en
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
