Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
geisen af Porte paa Skibene, at man ogsaa gav disse flere Dæk;
før den Tid havde man ligesom paa Landbatterier skudt over Bænk.
Vare end Skibene under Elisabeth saaledes ikke meget
fuldkomne, saa vare dog de Sømænd, som anførte hendes
Søexpedi-tioner des dueligere, og Navnene Drake, Raleigh, Frobisher,
Caven-dish o. fl. ville stedse være uforglemmelige for Efterverdenen.
Det var under denne Dronnings Regjering, at Francis Drake
udførte den anden Verdensomseiling, efterat Magelhaen faa Aar i
Forveien havde gjort sit Navn udødeligt ved den første. Nogle
Voldsgjerninger, han paa denne Færd øvede mod spanske
Under-saatter, var en af de medvirkende Aarsager til Krigen mellem
England og Spanien og den derved foranledigede Udrustning af
den uovervindelige Armada. Endmere maatte Kongen af Spaniens
Harme optændes, da Drake paa et følgende Togt plyndrede og
herjede de spanske Besiddelser paa de capoverdiske Øer, i
Vestindien og paa Floridakysten, medens Cavendish paa samme Tid
herjede paa Kysterne af Mexico og Peru. Den spanske Sømagt
var dengang alle andre Nationers overlegen, men Kong Philip vilde
dog en Tidlang opsætte at tage Hevn for at gjøre denne desmere
sikker og fuldstændig. Elisabeth benyttede sig heraf, og afsendte
Drake med en Flaade til Spanien, hvor det lykkedes ham at
forcere Indløbet til Cadix, under Fæstningens Kanoner at opbrænde
en heel Deel Skibe i Havnen eller, som han selv udtrykte sig „at
svide Hans Catholske Majestæts Skjæg en Smule."
Alle disse Omstændigheder i Forening med Elisabeths
Forbund med Nederlandene, Maria Stuarts Testamente og Pavens
Opmuntringer bevirkede LTdrustningen af den uovervindelige Armada,
ved hvis Hjælp Englænderne skulde ødelægges baade tilsøes og
tillands. I hele 3 Aar var Philip sysselsat med sine Rustninger, og
havde da ogsaa samlet en Krigsmagt af 135 store Krigsskibe, 40
Transportfartøier med 7500 Matroser og 18000 Soldater foruden
Officierer og 7 a 800 frivillige Adelsmænd.
Denne Flaade, den største, som nogensinde har viist sig i
Atlanterhavet, havde Alt undtagen gode Søfolk og dygtige
Befalingsmænd. Overbefalingen førtes af Hertugen af Medina Sidonia, der
mere udmærkede sig ved høi Byrd end ved Kundskaber og
Erfaring. Det var en Ulykke for Expeditionen, at den først udnævnte
Overanfører, den erfarne Marquis af Santa Cruz, døde af Feber
kort før Flaadens Afseiling, og at saaledes Medina Sidonia blev
sat i hans Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
