- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
117

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

end Mørket faldt paa, og gav Ordre til paa givet Signal at
begynde Ilden. Det gik ogsaa som han havde antaget; et
forfærdeligt Tordenvoir brød løs netop som Mandskabet sattes iland,
Fienden opdagede Baadene ved Lynglimtene, og rettede sin Ild
mod dem, men i samme Øieblik gaves ogsaa det aftalte Signal, og
en heftig Ud samt livlige Kanondrøn kappedes med Lynglimtene og
den tropiske Torden.- De forfærdede Indvaanere frygtede, at de
strax vilde blive angrebne, og Mørket fordoblede deres Rædsel; de
toge skyndsomst Flugten, fulgte baade af Militsen og de regulaire
Tropper. De franske Fanger, som endnu vare ilive siden De
Cler-kes Angreb, benyttede Anledningen, brøde ud af sine Fængsler, og
bragte Efterretningen om Stadens Evacuering til sine Landsmænd,
som strax droge ind, ødelagde endeel anlagte Miner og besatte
Fæstningsværkerne. Flere af de rigeste Magaziner havde
Portugiserne brændt; ligeledes havde de medtaget sine Penge og meest
værdifulde Sager, og Franskmændenes Bytte var derfor mindre
end de havde ventet.

Du Guai var saaledes i Besiddelse af Byen, men han
manglede Levnetsmidler, og var udsat for atter paa sin Side at blive
beleiret af Gouverneuren, der laae i Leir med Tropperne paa en
Høide udenfor, afventende en Forstærkning paa 12000 Mand.
Under disse Omstændigheder ansaae Du Guai det for raadeligst
at faae en hurtig Ende paa Sagen. Han forlangte derfor en stor
Løsesum for Byen, og truede med, at den i Mangel heraf skulde
blive i Bund og Grund ødelagt. Gouverneuren gav kun et
undvigende Svar, og det blev den franske Anfører klart, at han alene
søgte at drage Tiden ud, indtil Forstærkningerne kunde ankomme.
For at sætte Sagen paa Spidsen rykkede derfor Du Guai under
Nattens Mørke mellem den 9de og 10de October ud med sin hele
Styrke, og stillede den i Slagorden ligefor den fiendtlige Leir. Da
Portugiserne i Dagningen blev dette var, rykkede ogsaa dc ud;
det kom dog ikke til Kamp, Du Guai opnaaede derimod hvad han
tilsigtede, Overeenskomst sluttedes paa meget fordeelagtige Vilkaar
for Franskmændene, og disse afseilede, efterat de havde faaet Alt,
hvad Du Guai havde betinget sig.

Portugisernes Tab ved denne Leilighed var uhyre; thi foruden
Løsepengene for Staden og det Bytte, Franskmændene gjorde,
mistede de 3 Linieskibe, 2 Fregatter og over 60 Handelsskibe,
ligesom Alt, hvad der fandtes af Varer i deres Magaziner, enten
blev opbrændt eller ødelagt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free