Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
med dette Skib i Kamp mod to fiendtlige Fregatter, og trak sig
først tilbage, da en tredie kom disse til Undsætning. Han gjorde
sig ved denne Leilighed saa bemærket, at han ved sin Tilbagekomst
til Kjøbenhavn udnævntes til Captainlieutenant.
Hidindtil havde den russiske Flaade været af liden eller ingen
Betydning, men efter at Ruslands store Czar, Peter Alexiewitch,
havde skjænket dette Vaaben sin Opmærksomhed, var det hurtigt
blevet udviklet til en Styrke, som snart skulde indgyde Fienden
Agtelse. I Løbet af tiere Aar havde denne Fyrste tildeels som simpel
Tømmermand opholdt sig i Holland og England for at lære
Skibsbyggeriet: han havde anlagt St. Petersburg ved Udløbet af Nevaen.
organiseret Orlogsværfter samt bygget Skibe, og kunde allerede i
den Krig, som nu førtes mod de Svenske, operere med Kraft mod
dem tilsøes.
I Juli Maaned 1713 afsendtes den svenske Viceadmiral Lillje
med en Escadre til Helsingfors for at beskytte den finske Kyst.
En Afdeling af denne Escadre, under Commandeur Raab, bestaaende
af Skibene Øsel, Estland og Werden, paa fra 48 til 56 Kanoner, laae
tilankers under Hogland, da de ved Solopgang saae en russisk
Flaade paa 14 Linieskibe og Fregatter med aaben Vind komme
imod sig østenfra; Raab lettede strax og styrede vestefter med
Alt hvad trække kunde og med sine Skibe formerede i
Retraite-Orden. Tillige holdt han sig saa nær den finske Skjærgaard som
muligt, for at hindre sine Fiender fra at sætte ham mellem dobbelt Ild.
Allerede Kl. 2’/4 begyndte de russiske Skibe Ilden fra sine
Jagerkanoner, og de Svenske bleve dem ei Svaret skyldige. Efter kort
Tids Forløb var det russiske Viceadmiralskib, Wiborg paa 56
Kanoner, saa nær ved Werden, at det vilde have entret, hvis ikke
dette Skib havde holdt sig saa nær ved Skjærene, at dets Modstander
maatte bære afveien. Imidlertid havde ogsaa to andre russiske Skibe
nærmet sig, men disses Ild blev saa livligt besvaret, at de begge
maatte trække sig ud af Kampen, medens dog endnu Fægtningen
fortsattes mod Wiborg. Et andet russisk Skib maatte lade sig
sakke agterud for at stoppe en svær Læk, og Wiborg tilligemed
det russiske Admiralskib Moscau, som imidlertid var kommet til,
vare nu de eneste, som kunde vedligeholde Kampen; de øvrige
Russere vare saa daarlige Seilere, at de ei kunde følge de Svenske.
Saaledes fortsattes Ilden til Kl. 8, da Øsel stødte paa en
Sandbanke, uden at dette i Røgen bemærkedes af Russerne. Nu syntes
Stillingen fortvivlet, men Raab lod alle Seil staae, i det Haab at
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
