Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-243
Saarede 123, af hvilke 12 vare Officierer. Den fiendtlige Flaade
mistede 53 større og mindre Fartøier, hvoraf en stor Deel
erobredes, medens de andre enten sank eller opbrændtes. Bestykningen
paa disseFartøier var 1412 Kanoner, 332 Nikker, 33 Morterer og
Haubitzer og 1 Landkanon. Ikke mindre end 279 Officierer toges
tilfange tilligemed 6200 Mand, af hvilke over 5000 havde søgt at
redde sig til de nærliggende Holm er. Prindsen af Nassau undkom
med Møie, men hans Flagcaptain og andre høie Officierer vare
iblandt de Fangnes Tal. Fiendens Tab af Døde og Saarede er
ikke nøie bekjendt, men man feiler neppe meget ved at ansætte
det til 3000 Mand.
Saaledes-endte dette mærkværdige Slag, i hvilket de Svenskes
Tapperhed kronedes med et saa glimrende Held, og hvorved de i
visse Maader oprettede det Tab, som var dem tilføiet i Bugten
ved Wiborg. Der var fra Begyndelsen kun ringe Sandsynlighed
for et saadant Udfald; thi Russerne vare overlegne, de kom i
Besiddelsen af det moralske Mod, som Seieren medfører, og kastede
sig i fuld Tillid til en ny og let Seiervinding over en svagere
Modstander, som nylig var bleven svækket ved allehaande Tab og
Savn. Dog, denne Modstanders Tapperhed og glimrende Modstand,
vel ogsaa begunstiget af Skjæbnen ved den stive Kuling, som
hindrede Russernes Retraite, skulde snart give Sagen et andet Udfald,
og skjænke denne de Svenskes sidste større Krigsbedrift tilsøes en
høist ærefuld Plads i Historien.
Efter dette Slag forefaldt Intet mere tilsøes af Betydenhed, og
Freden, som sluttedes i Werelä clen 14de August, gjorde endelig en
Ende paa denne blodige Krig, og Alt kom især som en Følge af
Seieren ved Svensksund atter paa samme Fod som før Krigen.
Danmark og Norge havde nu, med Undtagelse af de
uvæsentlige Krigsforetagender, som fandt Sted i 1788, i en lang Række af
Aar nydt en uforstyrret Fred, der endnu skulde vedvare i flere
Aar, og deres Sømagt led ikke under disse Forhold. Tvertimod
skylder den denne Periode særdeles væsentlige Forbedringer, og
saavel Skibenes Bygningsmaade, deres Installation, som forskjellige
Grene af Søtjenesten, modtoge en Udvikling, som endog til vore
Tider i mange Retninger kun har gjort liden Forandring
nødvendig. Saaledes begyndte man i 1793 at indføre Kobberforhudning
paa Skibene, ligesom man fra 1795 begyndte at give dem
Jern-knæer istedetfor de forhen brugte af Træ. Opmaalinger foretoges
i de danske Farvande, Søkarter forfærdigedes, Lods- og Fyrvæsen
J6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
