Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det var et heftigt, ondt sind, der brutalt krævede
sin del af livets glæder. Klog, skarp og
oplagt til munterhed havde hun været i sin
ungdom, men eftersom aarene gik, lukkede hun sig
mere og mere inde i sig selv. Skarpere og
mørkere blev hun i ansigtet, munden klemte hun
sammen, saa den blev bare som en streg. Ingen
skjønte sig paa hende der ude paa den stille
gaard, og ingen brydde sig om at skjønne hende
heller, forresten. Men ond var hun blevet. Og
bitrere og bitrere blev hun aar for aar. Det var
snart sagt ikke den ting, der holdt maal for frøken
Ulla. Verden var falsk, og det var humbug og
elendighed altsammen, men først og sidst falskhed.
Og alt, hvad der hed kjærlighed, hadede
frøken Ulla. Hun taalte den ikke, hun vilde
ikke tilstaa, at den fandtes i verden. «Var
hun endda blevet skuffet i kjærlighed,» sagde
folk, «saa kunde man forstaa det, for der
fandtes nu vel ikke den mand, der kunde holde
ud med det mørke, skarpe ansigt og den
syl-hvasse tunge. «Men end ikke skyggen af en
kjærlighedshistorie havde frøken Ulla havt i sine
dage, det vidste jo alle. En forlovelse, selv om
den var hende ganske ligegyldig, kunde sætte
frøken Ulla ud af humør en hel uge. Og det
var altid den kvindelige part, hun beklagede.
«Ja, nu har hun levet sine bedste dage,»
sagde frøken Ulla profetisk, «jeg skulde have lyst
til at tale med hende om 20 aar, saa tænker jeg
ikke, glæden er fuldt saa stor.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
