Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledes har De havt det idag, frøken? — De har
vel ikke ofret en stakkar, der maatte være i byen
den hele dag, en tanke —?»
Jo,–––Elisabeth havde da tænkt paa ham.
«Tak!» Han greb hendes haand, men slap
den straks.
De satte sig ned paa et stengjerde mellem
markerne. Det var en usigelig stille aften;
eft.er-slaatten af kløver stod i fuld blomst, luften var
mættet af den søde duft, og sjøen slog sagte mod
stranden. Elisabeth sad lidt lavere end han.
Pludselig tog han hende om halsen og lagde
hendes hoved op til sig. «Du søde — søde,»
hviskede han; det var et øieblik, Elisabeth ikke
rigtig vidste af sig selv. «Du er den sødeste, jeg
nogensinde har mødt,» kom det igjen sagte ned
over hende, •— «du er mig dyrebarere end nogen
anden, — du aner ikke din magt —.» Han
forsøgte at kysse hende.
«Nei, Bodom! — slip mig! — øieblikkelig,
hører De! — Er De gal!»
«Min egen, kjække pige —.»
Det var nogen, der kremtede; en svag liden
lyd borte ved hasselkrattet. Elisabeth sprang op;
der dukkede en skikkelse frem af skyggen.
«Det er frøken Bredal!» raabte konsulen med
en stemme saa hjertelig, som om den vilde sige:
Dig har vi jo netop siddet og ventet paa.
»Frøken Bredal, — kom herhen, — her er en deilig
hvileplads. — En henrivende aften, ikke sandt?»
«Nei, lad mig ikke forstyrre stemningen,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
