- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
118

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

VCLCAÍí-OÐBfcCD AAlt ITí’

paa Gunulaugssons Kort. Beretningen, som fores i Præstens
Navn og er afgiven 50 Aar efter Tildragelsen, lyder i
• Oeconomisk Reise gjennem Island» af OlausOlavius (Kbhvn.
1780; saaledes:

i’Aar 1727 den 7de August , som var den inde Søndag
efter Trinitatis, da Gudstjenesten i Hovedkirken paa
Sand-fe II var begyndt, og jeg stod for Alteret, fornam jeg en
sagte Bevægelse under mine Kodder, hvilken jeg doer i
Førstningen ikke agtede paa, men midt under Prædiken tog
Rystelsen mere og mere til, saa al Alle hleve bange, dog
fortalte man, at saadant havde ofte hændet sig tilforn. En
udlevet gammel Mand gik hen til et Kildevæld neden for
Gaarden, og faldt der paa Knæe. hvilket de Andre beloe.
Men da han kom tilbage, og jeg spurgte ham: Hvad han der
havde villet erkyndige sig om? svarede han: Tager Eder
i Agt, Herr Pastor: der er kommen Ild i Jorden. I
samme Øieblik seer jeg hen til Kirkedøren, da mig syntes,
ligesom de andre Tilstædeværende, at hele Huset ligesom
krympede sig og boiedes sammen. Jeg red altsaa bort fra Kirken, og
kunde ikke andet, end tamke hos mig selv paa deu gamle
Mands Ord. Da jeg var midtveis nedenfor Isbjerget Flaga,
og saae op til Toppen af samme, forekom det mine Øine,
som at denne vexelviis nu hånedes og svolmede. nu igjen
faldt og svandt ind. Deri saae jeg ei heller Feil. thi
Udfaldet viiste hvad dette havde at betyde. Den 8de nemlig, som
var Mandag, om Morgenen, mærkede man ei alene meget
idelige og forskrækkelige Jordskjælv, men og tillige
forfærdelige Knald, som ikke gave Torden noget efter. 1 denne
Tummel nedfaldt og omkastedes A It hvad der stod i Musene,
saa at der ikke var andet at see, end at Alting skulde
omstyrte, saavel Bjergene, som Husene, hvilke sidste dog ikke
bleve kuldkastede. Men Folks Forskrækkelse blev mest
forøget derved, at Ingen kunde gjette, hvorfra Ulykken
skulde komme, eller hvorhen den vilde vende sig. Sanime
Dag efter Kl. O Formiddag hortes tre store Knald, som
isæt-vare mærkværdige, og kort efter fremkom nogle Vandlob eller
Udsprudninger, af hvilke deu sidste var størst, og ganske
bortsky 11 ede Heste og andre Kreature, som den traf i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free