Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SURTS li Kl. urt.
259
os en gammel Lavastrøm, iler paa tre Sider omgiver
Eyriks-jüktill, hvilken Strøm — der paa sin Fart mod Sydvest deler
sig i tvende Arme , paa hegge Sider af Fjeldet Strut r og
Fjeldskrænten Túnga — har en Længde af noget over sex Miil.
Denne Lavastrom indeslutter en af Islands mange
Mærkværdigheder, nemlig Hulen Surtshellir, en Tunnel nede i
Jorden, henved eu Fjerdingvej i Længde, mellem 50—60
Fod bred og omtrent 30 Fod høi i sin forreste Ende.
Nedgangen til denne Tunnel skeer gjennem en større
Aab-ning i den paa dette Sted nedstyrtede Hvælving. Derpaa
folger et Stykke af Hulen, nogle hundrede Fod i Længde;
deels fra Indgangen, deels fra en ligeledes ved Hvælvingens
Indstvrten opstaaet Aabning i Taget, oplyses den saa
meget, at man, naar man famler for sig med Hænder
og Fodder, kan finde Vei derigjennem. Hunden er her
i høieste Grad ujævn ved store, fra Taget nedfaldne Blokke;
Taget gjør desuden det Indtryk, som om det ikke kunde
holde Stand ret længe, ibi hist og her lyser Dagen frem
gjennem smaa Aabninger i det, hvoraf man kan slutte,
at det engang kommer til at gaae samme Yei som de
foran nævnte indstyrtede Dele af Hvælvingen. Bagved den
anden, større Aabning, der som Folge af sine steile Vægge
ikke tilsteder nogen Udgang, strækker sig Hovedtunneleu selv,
som blot er forsynet med trende mindre Aabninger, der
naturligviis langtfra ere tilstrækkelige til at sende Lys
gjennem Hulen. Dett er af deu Aarsag fordetmeste bælgmørk,
hvor-for jeg var forhindret i at trænge lamgere ind, da jeg
hverken lorte Lys eller Fakler med mig. Dens Charakteer er
forøvrigt, efter andre Reisendes Beretning, eensartet i hele
dens Længde, med den Forskjel, at Taget naturligviis sænker
sig mod Hulens indre Ende. Den forgrener sig iøvrigt i flere
mindre Sidehuler. Som man kan vente, drypper det, gjennem
Lavaen sivende Vand ned langs Grottens Vægge og Tag, og
udspreder en fugtig Luft, ligesom i en Grubehvælving. Faa
eet Sted i det Indre af Hulen skulle disse Vanddraaber danne
et Tag af Istapper, der glimre ved Belysning, og hvis
Udseende skildres som iueget fortryllende.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
