Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
de Ro! De mane reise for nt komme i Jorden!"
Tllngsindig snne hnn efter Skibet paa Fjorden.
IV.
letzt noch, mein Pupchen, ist goldene leit,
Spater, ach spater ist nimmer wie hevt’.
Wiegeulied.
Hvor tet og snnrt gtemmcr ikke her Barnet sine
Sorger, mnastee sna let og snart, som vi glemme vort
lordslivs, nåar vi aande i him nye Verden.
Naomi havde strax gredt saameget for Vedste
faderen, nu sad Smilet, hvor Tanten havde siddet;
den store, blomstrende Jord havde jo alt dreiet sig
cengcmg om sin Axe, og det er for Barnets Sorg,
hvud Uger og Macmeder er for den Wldre. I
Skredderens lille Stue, hos deu ventige Legebroder
var hun blevet hjemme. En Ssrgetjole var bleven
hende fendt, den vnr smuk, nesten ny og voldte
hende megen Glede.
„Tor jeg hver Dag gaae med den?" spurgte
huu. „Skal der ikke spares paa deu? Ellers er
den ikke ny, nnnr jeg stal sorge igjen!" Sit smukke
Legetoi, Dukkehuset med Kjotkeu og Stue, spurgte
hun underledes om, end om Bedstefaderen. Noget
Seregcnt hos hende vur dette ikke, hun tulte, som
Barnet nesten altid taler. Nok saa fornoiet sad hun
paa det hoie Dortrin og holdt i Hacmden et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
