Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Tet lid for Thuro, Oen, hvor Vnlder stog
Rune, som det hedder i lulelegen, laae en Smatte;
Gndfadcren roede ud til den. Hnn hnvde meget at
tale med Folkene ombord; Christian vnr fulgt med’
derud.
Soeu vnr stille; Solen brendtc varmt.
„Nn stal Dn dog engang komme i Våndet!"
sagde Gndfaderen. „I Dag glemte de nt forbyde os
det, dn Touren gjnldt for en Lcmdreise!"
Christian smiilte, hnn vilde gjerne flydc om i
det klare, friste Vand; hjemme i Byen sik han kun
Lov til at trekke Strompcrne nf og gaae ud til op
imod Kneernc.
„Det er et andet Bad end at staae hjemme i
Mutters Vcmdbulle og faae eu Strippe Ferstvcmd
over Hovedet! Klederuc us, min Gut!"
Det stcte. Selv stod hnn der, en nthletist Skik
kelse; hnn luftede den Lille hoit op pnn sine Sknldre,
lod hnm stikke Benene tilbage under sine Arme. Det
vnr Billedet nf den hellige Christoffer med Barnet.
Et vetdtgt Ptcidsk lod fm Våndet, og det lnkkede
sig over dem, spillede i store Ringe og boblede hoit,
der, hvor de forsvnndt. Et Oieblik efter viste sig
igjen Gndfciderens morke Ansigt, det glindsende sorte
Hncir hang ned over Pande og Kinder, men Christian
var ikke at see, han var i Springet gledet af. Gud
faderen savnede ham strax og stak i samme Nn ned
til Vunden, greb Drengen og loftede hnm igjen op
over Vandspeilet. Det salte Vand lob den Lille nd
nf Munden, og hnn begyndte at grede.
„Skam Dig!" sngde Gndfadcren og gav sig
Mine af, at Alt var, som det stnlde vere, men hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
