Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Vaarjagt”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
tienten lod ikke længe vente paa sig, før vi havde det gaaende med de
snurrigste Træf, som Livet er saa rigt paa, nåar man blot har Øie og
Øre for det, og Evnen til at gjengive det slig, at det er som man i
Nuet seiv ser og hører de i Handlingen forekommende Personer. Men
en god Fortæller, har jeg lagt Mærke til, er som Regel ogsaa i Be
siddelse af en god Latter, og denne Fordel manglede da heller ikke hos
vor Patient; saa var det ikke fordi han tilslut blev træt af saagodtsom
alene at føre Ordet, medens vi gled henover den speilblanke mørke
Vandflade, hvor alt stod paa Hodet, nåar vi kastede Blikket henad
Stranden til, var Kortene neppe komne frem, især hvis Støaren havde
været vaagen; men nu sad han der og roede mekanisk og lod som
ingen Ting til al vor Munterhed.
Men seiv i Kortene havde vor Patient forberedt sig; specielt erindrer
jeg en gråa Jagt-Slængkappe, med grønne Opslag og store Hjortehorns
knapper, som han trollede frem og som blev sat op mod en passende
Indsats fra hver af os andre. Vinderen blev Hovedstadsmanden, der
straks såtte den op igjen, noget der ikke kom mig uventet, thi af Pro
viant og Klæder tåger han det mindst mulige med sig paa Jagtture.
Det saa derfor saa komisk ud det Hjørne, han havde sin Parg i, i det
store tomme firkantede Altanværelse paa Ringelien, i Modsætning til
vore Hjørner; thi i sit Hjørne havde han kun en Jagt-Regnfrakke, en
slig en som man kan putte i Lommen, et Par Strømper, Toiletvæsken
og et Par Tofler. I den anden Omgang var det Landingen der vandt,
og hos ham blev den. Saa loste et Par af os Støaren og Gaards
bestyreren af i Roningen og naaede frem i seneste Laget. Heller ikke
her i alt det Haretraak fra Vinteren gik det glat med Udtaget; vi fik
først op, efter at Rugden havde begyndt sit Træk, og det en Los som
skar vidt afgaarde. Vi kom derfor fra hinanden, men i slig en deilig
Vaaraften, i et Terræn, hvor Orhanen bulrer rundt omkring en, som
Ørreten nåar den i Skogtjern en varm Sommernat putrer paa det ivrigste,
nydes Ensomheden og Stilheden i lange Drag. Med Losen var det tilslut
bleven tabt, og der halloedes «heimaat» nedenunder mig. Men ikke
saa langt fra mig bulrede en Orre for fristende, jeg stilede paa den og
traf, under det, sammen med Hovedstadsjægerne. Saa forsøgte vi os
ihop indpaa Bulrebassen, som vi saa der i Furutoppen mod Aasbrynet.
Men hele Greia blev til bare Spas, da Patienten kom med for mange
Stikord, snart om de Stillinger vi indtog, og snart om Fyren der paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
