Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
«Jeg synes, han ser forbavsende godt ud —
men det græsselige Humør havde jeg
naturligvis, ærlig talt, ikke ventet mig. Himlen maa
vide, hvad der er i Vejen, vi gør jo alle, hvad
vi formaar.»
Adda blev tavs; hvor den Musik var
irriterende.
«Du skulde vide, hvor han kan være
urimelig,» sagde hun ligesom hen for sig selv,
«urimelig ofte —, lunefuld, heller ikke fri undertiden
for at være hensynsløs, især i disse Dage lige
før Du kom, en Aften var han fuldstændig
umedgørlig —.»
«Det betyder ikke det fjærneste, kan Du
tro — sygeligt Humør bare.»
«Ja, jeg véd meget godt, hvad der ligger
bag ved,» hviskede hun med smærtelig bevæget
Stemme.
«Hvad skal det sige?» spurgte Fruen urolig
og anende.
Adda var længe tavs, hun kæmpede for at
blive Herre over sin Stemme, saa sagde hun
endelig med et fint vemodigt Smil:
«Han vil give mig frie Hænder, det er det,
han arbejder hen imod —.»
«Dér tager Du ganske og aldeles Fejl,» raabte
Kammerherreinden overrasket op.
«Slet ikke — naar han undertiden er saa
urimelig, saa er det fordi han vil gøre mig Skridtet saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
