Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Fastelavnsgilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
„I Nyboder!"
I Nyboder?! . . . Hvordan er jeg dog kommen her?"
„Jo, jeg skal sige Dem, gode Herre, imorges, da
min Søn skulde paa Holmen, fandt han Dem siddendes
og sove paa Stenen foran Døren, og saa sagde han til
mig, at det var bedst, jeg bugserede Dem ind og tog mig
lidt af Dem."
Herodot saae lidt paa ham, saa brast han i Latter
og trykkede til Tak den Gamles Haand. Og kort efter
forlod han det gjæstfri Hus, uden at det var ham mulig!
at bevæge Værten til at modtage blot det mindste Veder
lag for Nattelogis’et. — —
Blandt Notabiliteterne, som særligt udmærkede sig
ved Fastelavnsløjerne, kan ogsaa med Hæder nævnes
Sophus Krarup, der mest virkede og morede ved sit
uforlignelige Humør, hvilket har holdt sig tiltrods for
Alderen og det mere alvorsfulde end lystige Embede, han
nu beklæder som Herredsfoged paa Langeland.
Skjøndt han havde — og har — en Stemme saa
hæs, at man uvilkaarligl faar Lyst til at rømme sig,
nåar man hører ham tale, var det dog utrolig! alt det
Spektakel, han kunde gjøre med den. Og det maa til
staaes, han havde en Svaghed for indianske Hyl, lap
landske Vræl, hottentotiske Brøl, kort sagt for alle
uartikulerede Lyd, blot de vare tilstrækkelig øresønder
rivende.
I Modsætning til de to ovenfor omtalte Medlemmer
opererede Krarup aldrig alene ved disse Løjer. — Det
vilde nu ogsaa have været ganske umuligt for ham, al
denstund han ved sin Ankomst strax blev omringet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
