Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Komedier og Balletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
sin ejendommelige, stilfærdige Fnisen; han holdt saa
meget af saadanne rigtigt kaade Paahit.
I samme Ballet betraadte Villiam Faber forøvrigt
for første, sidste og eneste Gang Scenen. Han var en
af min skjønne Datter Bramapetras Friere, „Maurus
Jokai, Postillonen fra Longjumeau, der startede under en
maurisk Musik, idet han, der lige var kommen kjørende
med Aftenposten, traadte ind med Bukken", og Faber var
ikke saa lidt stolt over den skinnende røde Kjole og de
stramtsiddende gule Skindbuxer.
Ved hans Indtræden paa Scenen skulde jeg gaa
ham i Møde og byde ham Velkommen med den mest
gjæstfri Forekommenhed, og det gjorde jeg da ogsaa — i
Gestus og Gebærder. Men medens jeg ærbødigst bøjede
min Ryg for ham og med det forbindtligste Smil og de
mest affable Lader trykkede hans Haand, hviskede jeg
til ham: „Rejs Du Pokker i Vold, eller maa jeg bede
om de to Kroner, Du laante af mig forleden, din Tyve
knægl!"
Istedetfor at blive fornærmet over det upassende
Sted og den udelikate Maade at blive rykket paa stak
Postillon Faber i at le, og denne hans Mangel paa Alvor
i Kunstens Tjeneste bidrog maaske Sit til, at hans drama
tiske Løbebane sluttedes med det Samme.
Det blev ovenfor bemærket, at Prøverne paa Kome
dierne vare det Morsomste ved det Hele. Dette gjælder
dog ikke de Prøver, der bleve holdte paa selve Theatret,
ettersom de paa Grund af de officielle Forestillinger først
kunde tåge deres Begyndelse henad Midnatstid og gjerne
vårede ved til Klokken fire-fem om Morgenen, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
