Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Komedier og Balletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
forsvindende Minimum. Ved den mest energiske Sprøjte
virksomhed fra Suflørens Side gik det imidlertid saa
nogenlunde, indtil Mantzius naaede til den i Stykket fore
kommende Solosang, der gik paa Melodien til den fra
og Dyret" bekjendte Sang: „Hele den lange
Dag jeg gaar."
Første Linie fik Skuespilleren stukken godt op fra
Sufløren, og nok saa flot sang han: „He^e den lange
Dag jeg gik" — men saa stoppede han ogsaa op. Or
kesterdirigenten, Balduin Dahl, der hele Tiden havde
ytret en levende Frygt for at have med Mantzius at gjøre
som Sanger, standsede ogsaa og holdt febrilsk Taktstokken
op mod ham for at være parat i samme Øjeblik, Sangeren
gik videre.
Heraf benyttede Mantzius sig nok saa snedigt, idet
han pludselig med bøs Stemme spurgte Dahl: „Hvorfor
peger De saadan paa mig med den Pind? ... Er der
noget Galt ved min Paaklædning, eller hvad skal det be
tvde?"
„Næ, Gudbevares, det er blot for at følge Dem!"
forklarede Dahl yderst høftigt.
„Følge med mig? Følge med mig? Aa, Passiar! Jeg
kan ikke synge, nåar De staar dernede og stikker op
efter mig! . . . Lad os begynde forfra!"
Dette blev gjort, og Mantzius, der i Mellemtiden
havde suget anden Linie med fra Sufløren, begyndte
igjen nok saa flot: „Hele den lange Dag jeg gik saadan
op og ned ad Bakken"; — men saa var igjen hans For
raad af Text opbrugt. Til Held for ham havde imidlertid
Fløjten paa dette Sted i Akkompagnementet en lille, ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
