Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Sangforeningstur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Kolleger, og det var kun med stor Møje, at vi slåp for
at blive anholdte og fremstillede for Byens Politimester,
hvad der forøvrig! vilde have været et højst fornøyeligt
Gjensyn, da vi for et Par Timer siden vare skiltes i Fryd
og Gammen fra denne højtstillede Embedsmand, den elsk
værdige og gemytlige Politimester Llammerich, Medlem
af, om ikke Formand i den Komité, der tog sig af os
Sangere.
Allerede Klokken ni næste Morgen skulde vi paa
Skovtur til „Marselisborgu Skov, og det var ikke noget
let Arbejde for vor brave Vært, Konsul Mørck, at faa
os vækkede; navnlig var Peter Hansen meget ufremkom
melig, da han argumenterede som saa, at Vogntoget nok
ventede paa ham, da det var ham, der skulde holde
Festtalen ved Frokosten i Skoven. Endelig fik Mørck os
dog ud af Fjerene, og under vor Paaklædning passerede
følgende lille Episode.
Mørck havde været saa opmærksom at sende en
ganske ung Barbersvend over paa vore Værelser, for at
denne kunde betjene Peter Hansen og Faber. Conrad
Møller og Peter Hansen vare færdige med deres Toilette
og ilede over til Morgenkaffen, og saa faldt det mig,
der imidlertid ogsaa var kommen i Tøjet, ind at spille
min Ven Villiam Faber et Puds. Medens Faber var i
Færd med at forfriske sine Tømmermænd med diverse
Dukkerter i Vandfadet, kaldte jeg den unge Barbersvend
ind i det andet Værelse og betroede ham hviskende, at
jeg var Læge, og at Faber var en Patient, jeg skulde
ud med paa Sindssygeanstalten.
Den unge Mand blegnede, da jeg erklærede, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
