- Project Runeberg -  Fra Studenterdagene : Spredte Minder fra Fester og Forestillinger /
139

(1895) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Sangforeningstur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139
mindre, livlige, brogede Klynger lejrede man sig her i
Græsset, og Indholdet af de velfyldte Kurve blev serveret
af Husmødrene, assisterede af de unge Piger, der atter
havde en højst beredvillig, men undertiden dog noget.
generende Assistance af de unge Studenter. I den lystigste
Stemning blev der spist, under høje Tilraab dråk Nabo
selskaberne med hinanden, og hver af os Sangere syntes,
han havde det bedst i sin Kreds, hvad man kunde slutte
sig til af de hinanden krydsende Spørgsmaal og Svar,
som f. Ex.: „Har I røget Lax ovre hos Jer?" — ««Nej,
men vi har Kalkunsteg! Har I det?", o. s. v. Og til
sidst endte det med, at det ene Selskab gjorde Visit hos
det andet og fik et Glas Vin her og et Stykke Kage
der, — og der blev gjort mange Visiter.
Saa lød Kaldet: jjSan-ge-re!" over Pladsen, vi slog
Kreds om vor Dirigent, Axel Liebmann, afsang en af
P. H. skreven Sang og endte saa naturligvis med at
give en hel lille Koncert tilbedste. Da denne var forbi,
opsøgte Hver igjen sit Selskab; nogle Partier vandrede
ind i Skovens Dyb, andre diverterede sig med at foretage
halsbrækkende Nedstigninger ad den stejle Skrænt med
det glatte, fjorgamle Græs, og atter andre bleve paa Stedet
og legede „Enkemand" og andre uskyldige Lege, — Pante
lege saae jeg i det Mindste ingen af!
Paa dette Tidspunkt indtraf der følgende lille Begiven
hed, som tog sig rel kuriøs ud. Conrad Møller og jeg
havde paa Turen opfundet et Sprog, som vi kaldte det
nyzeelandske, og som det i og for sig ikke var saa over
dreven vanskeligt at blive perfekt i, al den Stund det
kun bestod i at brøle saa højt og saa uartikuleret som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:43:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/studdagene/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free