Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— rø —
Kun een er Freias Stjerne,
Vor Vandrings Leder,
Men tusindfold den speiler
Sin Glands i Eder.
Under Sangene og Talerne var der afbrændt et smukt
Fyrværkeri. Det var bleven Midnat og Morgen, men i Norges
lyse Sommertid kunde man neppe skjelne Nat fra Dag.
Samme Morgen læstes i et af de norske Blade
föl-gende Digt, der paa Hjemreisen blev omdeelt til os:
Carsten Hawcls. i Wovge.
1 Danmarks Digterskare staaer der en herlig Skjald,
Hvis Harpe har et eget, alvorligt Tonefald —
Vi troe deri at kjende Fjeldeensomhedens Luur
Og Elvens dybe Brusen udover Klippens Muur.
Og det er intet Under. Thi denne Skjald har havt
Sin Barndom mellem Norges mægtigste Fjeldekraft:
Som Gut han i Hardanger til Skjald blev viet ind
Og derfor blev som Fjorden saa dybt, saa klart hans Sind.
Og derfor blev hans Harpe i Fjeldets Tone stemt;
Den Tone har han siden ret aldrig, aldrig glemt,
Skjo’ndt han ei skued Norge alt siden han var Dreng —
Skjondt længe han bar vandret i Sydens Blomstereng.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
